Ved forårets koncert, som er for soli, kor og orkester, synger vi værker skrevet af barokkens mestre og Mozart, med nedslag på nogle af de vægtigste værker og komponister.
Den vævre og lette velklingende italienerbarok i Vivaldis Gloria, det pompøse og storladne i Händels Messias, den yppigste kontrapunktik i J.S. Bachs fantastiske motet Lobet den Herrn, alle Heiden – og mellem alt dette, den smukke Laudate Dominum fra Mozarts Vesperae Solennes de Confessore, K. 339.
Solister er Marie Dreisig Karlsmose, sopran, og Marie-Christine Højlund, alt.
For den musikalske ledelse står Torben H.S. Svendsen