Birkerødkoret opfører sammen med Nordsjællands Sinfonia Beethovens storslåede Messe i C-dur, opus 86 for kor, solister og orkester samt Mendelssohn: Psalme 42: Wie der Hirsch schreit nach frischem Wasser, opus 42.
Beethoven var inspireret af sin lærer Joseph Haydns messer, da han skrev Messe i C-dur, men værket er umiskendeligt Beethoven og er blevet beskrevet som en perle.
Messen, som blev uropført i 1807, skrev Beethoven på bestilling fra den ungarske prins Nikolaus Esterházy, som ellers er mest kendt for at være Joseph Haydns sidste mæcen. Mens prins Esterházy, som bestilte messen, ikke var så begejstret for resultatet – måske fordi den ikke lød som Haydns musik – tog samtidige kritikere og et senere publikum værket til sig.
Psalme 42, som blev uropført i 1838, beskriver Mendelssohn selv som sit bedste sakrale værk. Han satte selv værket meget højt. Komponisten Schumann var enig med ham og kaldte værket for ikke bare et højdepunkt i Mendelssohns oeuvre, men i den sakrale musik i det hele taget på det tidspunkt.
Solister i de to værker er Iben Silberg, sopran; Linnéa Lomholt, alt, Rasmus Gravers Nielsen, tenor, og Jakob Vad, bas.
For den musikalske ledelse står Torben H. S. Svendsen
Anmeldelse fra Helsingør Dagblad