Dirigenten

Birkerodkoret-06

Torben H.S. Svendsen er uddannet kontrabassist fra Det kgl. danske Musikkonservatorium og efterfølgende privatuddannet dirigent. Han har i den forbindelse modtaget undervisning af bl.a. Michael Bojesen, Alice Granum og prof. Dan-Olof Stenlund.

Torben har som dirigent gjort opførelse af store oratorieværker med kor og orkester til sit speciale, og værklisten omfatter bl.a. Verdi: Requiem, Brahms: Ein deutsches Requiem, Mozart: Requiem, Dvorak: Stabat Mater, Händel: Jephtha, Bach: Juleoratorium, Mathæuspassion og Johannespassion samt Haydn: Skabelsen.

Torben har ledet Birkerødkoret siden 1996, og kunne i september 2021 fejre sit 25-års-jubilæum som dirigent for koret.

Han dirigerer også Københavns Kantatekor.

I forbindelse med Birkerødkorets 60-års-jubilæum i 2018, hvor koret opførte Händels Messias i Strandmarkskirken i Hvidovre, blev der bragt et portræt af Torben i Hvidovre Avis.

Du kan læse portrættet her