Cherubini og Mendelssohn

10. november, 2024 Kl. 16.00 - Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1 på Nørrebro i København
14. november, 2024 Kl. 19.30 - Mørdrup Kirke, Vestermarken 2 i Espergærde

Ifølge Beethoven var Cherubini den største komponist i sin tid, og hans Requiem i c-mol regnes for et mesterværk.

Med sit sikre kontrapunktiske arbejde viser Luigi Cherubini, som levede fra 1760 til 1842, sine kompositoriske evner frem i dette stærke og velkomponerede værk.

Det er ikke første gang Birkerødkoret sammen med dirigent Torben H.S. Svendsen prøver at sørge for, at det ikke kun er de store velkendte værker, men også mere ukendte perler, som dette requiem af Cherubini, der kommer på plakaten.

Det plejer at være en succés, og alle i koret glæder sig til at synge dette værk – som det er første gang, koret opfører.

Birkerødkoret ledsages af et til lejligheden sammensat orkester bestående af musikere plukket blandt de bedste amatører i Hovedstadsregionen, suppleret med professionelle musikere på fremtrædende positioner.

På programmet står endvidere Mendelssohns umådeligt smukke Hear my prayer for sopran, kor og orkester.

Solist i dette værk er Nina Bols Lundgren

Billetter a 120 kr kan købes ved indgangen eller på Billetto

Køb billetter til koncerten i Sankt Johannes Kirke her

Køb billetter til koncerten i Mørdrup Kirke her

Arrangementet er støttet af