Birkerødkoret

foyerkoncert2-2011

Birkerødkoret er et blandet amatørkor.  Kernen i korets repertoire er de store, klassiske korværker med solister og orkester. Hertil kommer nyere mindre værker og a cappella-sange.

Koret dirigeres af Torben H.S. Svendsen.

Birkerødkoret øver hver mandag aften kl. 19.30-22 på Toftevangskolen, Teglporten 7, i Birkerød, som ligger 10 minutters gang fra Birkerød Station.

Værkerne indøves grundigt, og vi arbejder meget med musikalske detaljer – alt sammen i en god og afslappet atmosfære.
Op til større koncerter har vi som regel ekstra prøver, f.eks. lange lørdage, og der holdes generalprøve før hvert koncert.

Efterårssæsonen afsluttes altid med en julefest, og forårssæsonen afsluttes undertiden med en sommerfest.

Hvis du har lyst til at deltage, er du velkommen som gæst et par øveaftener. Herefter er der en mindre optagelsesprøve. For at blive medlem af Birkerødkoret skal du synge rent og kunne følge med i noderne.

Tenorer og basser er der altid brug for, øvrige stemmetyper har interesse i det omfang, der er plads.

Koret har eksisteret siden 1958. I øjeblikket er vi 65 sangere.

Birkerødkoret er en selvstændig forening med kommunalt tilskud.
Koret er medlem af Kor72.

foyerkoncert2011