Forårskoncert

6. maj, 2018 Kl. 15.00 - Holte Kirke, Solbakken 56, Holte

På programmet står en skøn buket af korsatser og sange, bl.a. Cantique de Jean Racine af Gabriel Fauré, Tre Madonnasange af P.E. Lange-Müller og to sange for kor og barytonsolo af Edvard Grieg.

På programmet står også Ubi Caritas og Northern Lights af den norske komponist Ola Gjeilo, som i år fylder 40, og som siden årtusindskiftet har skrevet en række korsatser, som er blevet meget populære pga. deres iørefaldende melodiøsitet og klang.

Koret akkompagneres på orgel af organist Jørgen Ellegård Frederiksen; barytonsolist er Jens Krause.

For den musikalske ledelse står Birkerødkorets dirigent Torben H.S. Svendsen.

Der er gratis adgang til koncerten, som varer en time.