Dvořák & Fauré

12. maj, 2019 Kl. 19.30 - Jerusalemskirken, Rigensgade 19, København
11. maj, 2019 Kl. 16.30 - Sorgenfri Kirke, Hummeltoften 1, Virum

Forårets koncert er en opførelse af Dvořák: Messe i D-dur opus 86 og Fauré: Requiem

Dvořák skrev sin eneste messe på opfordring fra en tjekkisk rigmand og mæcen, som skulle indvie et privat kapel. Dvořák skrev messen på bare tre uger i sommeren 1887, og ligesom andre værker af Dvořák er det melodiøst og let. Ved denne lejlighed opføres værket i sin oprindelige form, som er for solister, kor og orgel.

Sammen med Dvořáks messe opføres Fauré: Requiem.

Om sit requiem skrev Fauré selv, at det var komponeret helt uden anledning – kun for fornøjelsens skyld, og det fornemmes klart. I Faurés requiem er der ingen skrækvisioner og angst, værket er præget af en tro på den paradisiske fryd – Fauré fjernede fx hele afsnittet om dommedag, Dies irae, og indsatte til gengæld efter fransk tradition en sats med titlen In paradisum som afslutning.

Solister er Carina Tybjerg Madsen, sopran, og Jakob Vad, baryton

Ved orglet sidder organist Jørgen Ellegård Frederiksen og for den musikalske ledelse står Torben H.S. Svendsen

Billetpris: 100 kr.

Billetter kan købes på Billetto eller i døren

 

Køb billet til koncert i Sorgenfri kirke her

Køb billet til koncert i Jerusalemskirken her

Arrangementet er støttet af